Peter Hummelgård vil præsentere sin personlige fremtidsvision for Socialdemokratiet, og herunder en del om sine mærkesager: social retfærdighed og en finansskat.
Peter Hummelgaard tilhører den unge generation af socialdemokrater, som i disse år aktivt deltager i at sætte det historisk traditionsbundne Socialdemokrati op til en ny tids udfordringer. Socialdemokratiet deltager i denne nyformulering i lighed med de øvrige europæiske socialdemokratier. For Socialdemokratiet gælder, at partiet inden foråret 2019 skal forberede sig til to vigtige valg, Folketingsvalget og valget til EU-parlamentet.
Fra 2008 til 2012 arbejdede Peter Hummelgaard fuldtid som forbundsformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Han blev valgt til Folketinget i 2015 og er i dag EU-ordfører for Socialdemokratiet.